Profil

“Efter 10 behandlinger er jeg ikke i tvivl: Jeg kan både se og mærke en forskel. Ikke nok med at mine overarme er blevet næsten fri for de røde knopper, der har plaget mig i årevis, min mave er også strammet betydeligt op og min bagdel glattet væsentligt ud. Og så har jeg ikke mindst en følelse af velvære og harmoni, fordi jeg ved, jeg gør noget godt for min krop.”

Dette var starten på Bodyimage og oplevelsen med min første Resolution Seven-maskine. Senere har jeg fundet ud af, at de bedste resultater opnås ved kombination af metoder. Derfor har jeg i dag en række forskellige krops- og slankebehandlinger.

Jeg er 46 år og oprindeligt fra Aalborg. Jeg er uddannet akademiøkonom i international handel og har ud over mit virke i erhvervslivet altid beskæftiget mig med krop og velvære.

Jeg har dyrket fitness og spillet håndbold på fritidsniveau og har ligesom så mange andre kvinder altid været fokuseret på krop og figur. For at gøre noget godt for min krop og for at fjerne de skavanker, jeg ikke var tilfreds med, gik jeg selv i gang med behandlinger hos en Resolution Seven-behandler.

Det virker!

Jeg fik i 2005 Resolution Seven-behandlingerne anbefalet af en veninde, men var alligevel en anelse skeptisk. Virker det nu? Vi ved jo godt, at man helst skal bestræbe sig på at bruge sin krop mest muligt og spise sundt og varieret, men jeg fik på eget skind bevist, at netop denne behandling er et fantastisk supplement, når det handler om at få det bedre med sin krop. Ikke kun fysisk, men også rent mentalt.

Igennem mange år har jeg hjulpet mine kunder til at opnå resultater. Med udgangspunkt i den enkeltes mål og livsstil sammensætter vi i en tæt dialog den bedste behandling for hver enkelt kunde. Pointen er, at vi finder lige netop den behandlingsform, som passer ind i dit liv.

Tryghed for dig!

Jeg søger hele tiden de bedste behandlinger og produkter for at give dig de bedste muligheder. Gennem arbejdet på klinikken ser jeg, hvad der virker – og også hvad der ikke har nogen effekt. Derfor kan du være sikker på, at du altid får den bedste og mest effektive behandling.

Jeg tilbyder dig et fortroligt og trygt miljø, hvor du kan få klarhed og løsninger skræddersyet dine behov. Hos Bodyimage finder du altid et godt tilbud, og fx er der faste rabatter på de effektive kombinationsbehandlinger.

Min klinik ligger eksklusivt i hjertet af Østerbro med en uformel atmosfære. Kom ind og start med en uforpligtende samtale allerede i dag!

Jeg ser frem til at hjælpe dig med at genvinde skønhed og velvære.

Velkommen!
Henriette Knudsen

Tidsbestilling

Telefon: +45 23 43 00 25 info@bodyimage.dk

Bodybehandlinger

Facebehandlinger